Udvalg: Nedlæg Statens Kunstråd
Udvalg under kulturministeriet har en plan for at lægge kunststøtten om

Af: Jens Lenler og Torben Benner
Offentliggjort: September 12, 2011 på politiken.dk

Musikere, forfattere og billedkunstnere bør fremover kun gå et sted hen, hvis de vil have offentlig støtte.

Derfor skal Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og Kunststyrelsen nedlægges og slås sammen til en enhed, et såkaldt Kunstinstitut. Det foreslår det udvalg, Kulturminister Per Stig Møller (K) har sat til [at] undersøge, om der er behov for at lave systemet om, erfarer Politiken.

Samtidig ønsker udvalget at sætte de omstridte livsvarige ydelser til kunstnere så meget i vejret, at de 275 kunstnere på ydelsen ikke har behov for at søge andre kunstlegater. I dag er den livsvarige ydelse på maksimalt 151.508 kroner om året.

Forslag offentliggøres i morgen

Udvalgets formand, Lars Liebst, der er direktør for Tivoli, vil i morgen fremlægge forslaget efter ni måneders udvalgsarbejde.

Udvalget er enige om, at det ny Kunstinstitut skal være så uafhængigt af politikerne som muligt. Derfor bliver repræsentantskaberne for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd med fagfolk, politikere og repræsentanter for de kunstneriske organisationer nedlagt.

»Det vil være vanvittig interessant, hvis politikerne vil afgive magten over så store dele af kunstpolitikken. Det lyder forfriskende, men jeg tror ikke, at det er realistisk«, siger professor Jørn Langsted fra Aarhus Universitet.

S: »Rædselsfuldt« forslag

Et flertal i udvalget med Lars Liebst i spidsen ønsker ifølge Politikens oplysninger, at bestyrelsen for det ny Kunstinstitut får frie hænder og selv afgør, hvordan kunststøttemidlerne på godt en halv milliard kroner årligt skal fordeles mellem de forskellige kunstarter.

Hvorimod et mindretal mener, at politikerne fortsat skal afgøre, hvor mange penge der skal bruges på de forskellige kunstarter.

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen kalder forslaget »rædselsfuldt«.

»Det er centralisering med færre mennesker involveret. Man fjerner kunstnernes indflydelse, og man fjerner repræsentantskaberne, hvor der foregår en diskussion«, siger han.

Kunstnernes organisationer er også kritiske, og kulturminister Per Stig Møller (K) lover, at hvis han er minister efter valget, vil de blive hørt, inden der træffes en beslutning om at slå det hele sammen.


Harvested in 2011 from the url: http://politiken.dk/kultur/ECE1390239/udvalg-nedlaeg-statens-kunstraad/ for "A Collection of Essays on Art" by Michael B. Chang http://www.michaelchang.dk/04_words/workwords/on_art.html#_references – Reference xxii




Udvalg vil afskaffe Kunstfond og Kunstråd
Liebst-udvalget vil gøre den statslige kunststøtte mere enkel og gennemsigtig, bl.a. med etablering af et nyt Kunstinstitut til afløsning af de nuværende støtteorganer.

Af: Trine Munk-Petersen og Torben Weirup
Offentliggjort: September 12, 2011 på b.dk (Berlingske)

Der er lagt op til betydelige ændringer i den rapport om det statslige kunststøttesystem, som Kunststøtteudvalget – også kendt som Lars Liebst-udvalget – efter næsten et års arbejde ventes at fremlægge i morgen, bare to dage før folketingsvalget.

Mest markant er forslaget om at oprette en helt ny støttestruktur med et etablering af et nyt organ, Kunstinstituttet, som reelt vil blive en erstatning for de nuværende støtteorganer, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.

Inspirationen til det nye institut har udvalget hente fra Det Danske filminstitut, og instituttet vil omfatte alle kunstarter med undtagelse af film.

Kulturminister Per Stig Møller kalder Liebst-udvalgets rapport for ”spændende”:

- Udvalget har haft modet til at være reelt nytænkende. Det bekræfter, at det var en rigtig beslutning med en større kulegravning af kunststøttesystemet, siger han.

Mere enkel struktur
Den overordnede styring af Kunstinstituttet skal varetages af en bestyrelse på syv personer, der har erfaring fra ledelse og – ikke mindst - forstand på kunst og kultur. Under bestyrelsen nedsættes seks fagudvalg for de enkelte kunstarter. Udvalget har i den forbindelse gjort sig overvejelser om at samle kunsthåndværk, design og arkitektur i ét udvalg. Af hensyn til uafhængighed og mangfoldighed skal de enkelte udvalg kun sidde i fire år.

Liebst-udvalgets overordnede målsætning har været at skabe en enklere og mere gennemsigtig struktur for den statslige kunststøtte, der sammenlagt udgør 2,7 mia. kroner i år. Det lå allerede i kommissoriet fra kulturminister Per Stig Møller (K), som har kaldt støttesystemet for et ”hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper”.

Ifølge udvalget har kunststøttesystemets uoverskuelighed og mangel på sammenhæng været med til at skabe myter, som har været til skade for både kunstfaglige, politiske og folkelige opbakning til systemet.

Med Kunststøtteudvalgets forslag lægges der op til et énstrenget system som afløsning af den nuværende to-strengede model. Det vil betyde færre udvalg, større faglighed og større gennemskuelighed, når der ikke længere er mulighed for, at kunstnerne kan ”shoppe” rundt i de forskellige støttesystemer.

Mere i livsvarig kunstnerstøtte
Samtidig foreslår udvalget, at den livsvarige ydelse sættes op til et beløb, som modtageren reelt vil kunne leve af. Til gengæld vil man ikke længere både kunne modtage livsvarig ydelse og arbejdslegater, hvilket er én af de ting i den nuværende ordning, der hyppigt har været genstand for kritik.

Udvalget slår også fast, at armslængdeprincippet, ikke bare skal bevares, men også styrkes. Armslængdeprincippet betyder, at mens politikerne fastlægger de økonomiske rammer, er det mennesker med forstand på litteratur, teater, billedkunst osv., der fordeler midlerne.

Ifølge Kunststøtteudvalget bør armslængdeprincippet ikke bare gælde i forhold til politikerne, men også i forhold til kunstnernes faglige organisationer. Knap en tredjedel af den samlede kunststøtte, ca. 900 mio. kroner, fordeles i dag efter armslængdeprincippet.

Per Stig Møller agter, såfremt han fortsætter som kulturminister, at sende rapporten i en bred offentlig høring:

- Da det er dramatiske ændringer i kunststøttesystemet, som udvalget foreslår, er det vigtigt at de berørte miljøer får lejlighed til at udtale sig om udvalgets anbefalinger, siger han.

Kulturministeren finder det nyttigt med mere større gennemsigtighed og større offentlighed om, hvem der søger kunststøtten.

- I forhold til kunstens samfundsnytte og kunstens rolle i samfundet synes jeg, at udvalget slår de helt rigtige toner an. Udvalget mener ikke, at kunststøttesystemet i sig selv skal være debatskabende , men lægger vægt på, at det fortsat bestræber sig på at synliggøre virkningerne af den støtte, der gives, siger Per Stig Møller.

Mindre positive toner lyder fra en række musikerorganisationer, som frygter at en ændring af det nuværende to-strengede støttesystem vil begrænse mulighederne for, at både skabende og udøvende kunstnere kan få støtte.

KUNSTSTØTTE

Den statslige kunststøtte udgør i 2011 2,7 mia kroner.

Heraf går:

45 procent til scenekunsten

16 procent til musik

11 procent til film

8 procent til litteratur

3 procent til billedkunst

1 procent til arkitektur og design og

1 procent til individuelle livsvarige ydelser.

Driftstøtte til institutioner udgør 68 procent af den statslige kunststøtte

20 procent går til projekter og

12 procent til individuelle kunstnere.
Ud over statsstøtten ydes der årligt ca. 880 mio. kroner i kommunal støtte (2009)


Harvested in 2011 from the url: http://www.b.dk/kultur/udvalg-vil-afskaffe-kunstfond-og-kunstraad for "A Collection of Essays on Art" by Michael B. Chang http://www.michaelchang.dk/04_words/workwords/on_art.html#_references – Reference xxii




Rapport: Afskaf Statens Kunstråd og Statens Kunstfond

Af: Annegerd Lerche Kristiansen og Gregers Lohse
Offentliggjort: September 12, 2011 på dr.dk

Støtten til landets kunstnere skal fremover være langt mere enkel og uafhængig.
Det er hovedbudskabet i Kunststøtteudvalgets rapport, der bliver offentliggjort tirsdag, og som DR Kultur har fået indblik i.

For at sikre den mere enkle støtte foreslår udvalget, at der oprettes et Kunstinstitut, der skal tage sig af de beslutninger, som Statens Kunstfond og Statens Kunstråd træffer i dag.

Et sådant institut vil reelt betyde, at Kunstfonden og Statens Kunstråd vil blive nedlagt, som vi kender dem i dag, siger Jørn Langsted, der er leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet.

- Det er nogle spændende og rimeligt radikale anbefalinger kunststøtteudvalget her kommer med. Man laver groft sagt to organisationer om til én, siger Jørn Langsted.

En demokratisk god idé

Jørn Langsted er ikke i tvivl om, at nogle kunstnere ikke vil synes om, fremover kun at have en støtteorganisation.

- Som kunstner kan det jo være en fordel at have flere indgange til kunststøtten, for hvis de siger nej et sted, så kan man jo bare søge et andet. Men ud fra et demokratisk synspunkt kan det måske være meget godt at tænke i en organisation i stedet for to adskilte, som vi har i dag, siger Jørn Langsted.

Rige kunstnere kan prioriteres lavere

Ud over oprettelsen af et nyt kunstinstitut anbefaler Kunststøtteudvalget, at tildelingen af arbejdslegater til kunstnere skal ændres. Det skal være muligt at tage hensyn til, om kunstnerne får anden kunststøtte eller i forvejen tjener godt på deres kunst. På den måde vil kunstnere, der har en sund økonomi, kunne blive prioriteret lavere.

Samtidig anbefales det også, at de livsvarige ydelser til kunstnere forhøjes, så det forventes, at man kan leve af det.

Og at skele til kunstnernes økonomiske behov er at tale lige ud af posen, mener Jørn Langsted.

- Det er i hvert fald klarere end i øjeblikket, hvor det formelt kun er den kunstneriske kvalitet, som råder, men hvor man nogle gange godt kan tro, at der også bliver kigget på indtægtsforholdene alligevel, siger han.

"Ikke en god idé"

For kultursociolog ved Københavns Universitet, Peter Duelund, lyder en kunststøtte baseret på kunstnernes økonomiske behov ikke som nogen god idé.

- Det er meget afgørende, at kunststøtten gives ud fra den kunstneriske kvalitet. Det, man lægger op til her, lyder umiddelbart som om, det bliver et socialt støttesystem, og det mener jeg ikke, er en god idé, siger Peter Duelund til DR Kultur.

Næppe politisk flertal

Selv om Jørn Langsted er positivt indstillet over for rapportens anbefalinger om at nedlægge Statens Kunstråd og Statens Kunstfond til fordel for et nyt og overordnet kunstinstitut, tvivler han på, at det er et forslag, som er realistisk.

- Jeg vil ikke være sortseer, eller den der tager gejsten ud af denne her rapport, før den er kommet på gaden, men jeg tror næppe, der vil være politisk flertal for at nedlægge Statens Kunstfond. Derfor kan jeg godt være nervøs for om det er en anbefaling der nogensinde vil have politisk gang på jord, siger Jørn Langsted.

Han forventer, at rapporten vil skabe et "helvedes hyr" blandt en række kunstnerorganisationer, fordi de vil miste indflydelse, hvis Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bliver nedlagt til fordel for et kunstinstitut.

- Der vil blive en råben og en skrigen, og det vil betyde, at politikerne vil sige, "der er nok nogle gode ideer og nu skal vi tænke over det, men først skal vi om på den anden side af valget og finde ud af, hvem der skal være kulturminister". Og så vil "plejer" regere igen, som jo er den store konge i dansk kulturpolitik, og det vil ende med nogle småjusteringer her og der, siger Jørn Langsted.


Harvested in 2011 from the url: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/09/12/185740.htm for "A Collection of Essays on Art" by Michael B. Chang http://www.michaelchang.dk/04_words/workwords/on_art.html#_references – Reference xxii




Der skal sparkes døre ind inden for kulturstøtten
Kunststøtteudvalget har brugt ni måneder på deres forslag til en gennemgribende reform af kunststøttesystemet. Tirsdag blev den offentliggjort. Og allerede samme dag blev den kaldt rædselsfuld, centralistisk og urealistisk. Men det er radikale reformer, der er behov for, siger udvalgsformand Lars Liebst

Af: Anita Brask Rasmussen
Offentliggjort: September 13, 2011 på information.dk

I flere år har kulturlivets udøvere, kendere og interessenter alle beklaget sig over et gammeldags og bureaukratisk kunststøttesystem, og tirsdag fremlagde Kunststøtteudvalget så et omsiggribende reformforslag: Nedlæg både Kunststyrelsen, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, og opret i stedet et Kunstinstitut efter samme principper som Det Danske Filminstitut.

Modtagelsen var allerede den første dag kølig. I Politiken blev udvalgets forslag kaldt »centralistisk« af kunstnerne, »rædselsfuldt« af Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, og »interessant og forfriskende, men urealistisk« af kulturpolitisk forsker Jørn Langsted.

Udvalgsformand Lars Liebst er ikke overrasket over reaktionerne.

»Det har været kendetegnende for alle de møder, vi har holdt, at organisationer, kunstnere og så videre alle har været begejstrede for, at udvalget var blevet nedsat. Alle mener, der er behov for reformer; ‘bare ikke lige på mit område’,« siger Lars Liebst.

Men han fastholder, at udvalget var sat i verden af kulturminister Per Stig Møller (K), fordi han mente som det meste af kulturlivet, at kunststøtten havde udviklet sig til »et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper«.

Systemet skal ændres

»Kulturministeriet har ønsket at gøre op med den uoverskuelighed, der præger det nuværende system, og det kræver gennemgribende ændringer. Det er det, vi har foreslået. Hvis der skal ske ændringer i systemet, så er der nogen, der skal sparke døre ind,« siger Lars Liebst.

Kulturminister Per Stig Møller nedsatte i november sidste år udvalget efter længere tids debat om det nuværende system.

Udvalget har valgt at fokusere på Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Groft sagt så støtter Statens Kunstfond personer og Statens Kunstråd værker. I Kunststøtteudvalgets rapport foreslår de i stedet at oprette et kunstinstitut, hvis bestyrelsesformand udpeges af kulturministeren. De resterende seks bestyrelsesmedlemmer ansættes af et ansættelsesudvalg, der består af repræsentanter fra kunstnermiljøet. Bestyrelsen ansætter herefter en direktør, og der oprettes fem udvalg for henholdsvis musik, litteratur, scenekunst, billedkunst samt arkitektur og design.

Lars Liebst forklarer, at man især har skævet til filminstituttets indretning

Ikke begejstrede

»Man siger, at Danmark har verdens bedste filmstøtteordning. Hvorfor ikke lade sig inspirere af noget, der fungerer godt? I stil med filminstituttet ønsker vi at respektere armslængdeprincippet ikke kun i forhold til politikere, men også i forhold til kunstneriske organisationer. Organisationerne skal være med til at ansætte bestyrelsesmedlemmer, men herefter stopper indflydelsen. Vi har i høj grad forsøgt at lægge beslutningerne ud til uafhængige organer,« siger Lars Liebst.

Et forslag, som de kunstneriske organisationer ikke er begejstrede for.

I udvalgsrapportens forord lyder det:

»Udvalget er bevidst om, at en grundlæggende reform af kunststøttesystemet kræver et særligt politisk momentum. Udvalgets mål er derfor også i lige så høj grad at give debatten et tiltrængt bud på, hvordan kunststøtten kunne gøres meget mere enkel og gennemskuelig uden samtidig at give afkald på de værdier, der er bærende for systemet.« Det kunne lyde, som om at udvalget var forberedt på, at deres forslag ikke ville få megen gang på jord.

»Vi har lagt et forslag frem, som en kommende regering kan bruge som udgangspunkt for den demokratiske proces, som nu vil gå i gang og forhåbentlig lede frem til, at vi får nogle ændringer på området, for det er der behov for,« siger Lars Liebst.

I en pressemeddelelse erklærer Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen:

»Umiddelbart er der ikke meget at hente« i rapporten, som han frygter vil føre til »øget centralisering, mindre kvalitet og mere embedsmandsstyring.«

FAKTA: KUNSTSTØTTEUDVALGETS FORSLAG

’Kunstinstituttet’ overdrages midlerne fra både Kunst­styrelse, Kunstfond og Kunstråd og varetager selv administrationen af disse. Bestyrelsesformanden udpeges af kulturministeren, og de resterende seks bestyrelsesmedlemmer ansættes af et udvalg bestående af repræsentanter fra de kunstneriske organisationer, de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og af andre kunstsagkyndige.

Bestyrelsen ansætter en direktør. Under bestyrelsen nedsættes faglige udvalg for hver af kunstarterne.

Strukturen omfatter alle kunstarter med undtagelse af film, der jo støttes af Det Danske Filminstitut.

Kunstinstituttet beslutter selv fordelingen af midlerne mellem de forskellige kunstarter.


Harvested in 2011 from the url: http://www.information.dk/278963 for "A Collection of Essays on Art" by Michael B. Chang http://www.michaelchang.dk/04_words/workwords/on_art.html#_references – Reference xxii